23. september 2010

Tre-trinsmodellen hos Barks

Mange har den opfattelse af Anders And, at det er moderne eventyr. Når man går Barks efter i sømmene, så vil man se, at det ikke er helt forkert. Vi finder nemlig hos mesteren mange af trækkene, som vi kender fra eventyr. En af disse, som dette indlæg handler om, er tre-tallet.

Eksempler fra klassiske eventyr.

Tre-trins modellen er så meget brugt i eventyr, så vi kan det per rygrad. Den uduelige yngste søn har to brødre, men de dummer sig, og så kommer den tredje,  han klarer prøven. Den kender vi fra Klods Hans, fra det norske folkeeventyr Askeladden, fra Askepot, hvor de to søstre prøver glasskoen, men så kommer Askepot som den tredje og passer den. I den oprindelige Grimm-udgave af Snehvide prøver dronningen at dræbe Snehvide tre gange, tredje gang lykkes det, men så kommer prinsen. Vi har også rigeligt eksempler på i folkeeventyrene, at helten må klare tre prøver, og tredje gang er så lykkens gang.

Barks' omvendte tre-trinsmodel.

Hos Barks finder vi ofte denne skabelon: vor ven Anders And dummer sig tre gange, de katastrofale følger bliver større for hver gang og hans tre nevøer må rage  kastanierne ud af ilden for ham, eller også flygter han til Timbuktu eller Langbortistan. Anders er antihelten, den evige uheldig-peter, der - som Dan Turell udtrykte det - er der hver tirsdag (der så i dag er blevet torsdag) med det samme gå-på-mod, den samme tro på sig selv, men hver gang går det galt, så hvor tredje gang er lykkens gang i folkeeventyrerne, så er det den totale katastrofes gang hos Barks.
Det første nummer af Anders And & Co. har historien om Anders And som Brandmand, der er et nærliggende eksempel. Første gang når han ikke sprøjtevognen, anden gang tager han fejl af håndsprøjten og petroleumssprøjten. Tredje gang går der ild i ham selv, hvor han i panik løber ind i sit hus og stikker ild på det. Heldigvis har han sine tre nevøer, så det ikke bliver totalt tragisk. Der skulle også gerne komme den næste historie med den kære and.
I en historie, som jeg mindes med glæde fra min barndom i nr. 29/1963, bliver han ansat i en forlystelsespark efter en noget særpræget intelligensprøve. Først står han i isboden, her skærer han bunden af en isvaffel, så en fornem gæsts tøj svines til og han sætter candyfloss på balloner, så de flyver væk og laver totalt kaos i en symfonikoncert.
Det næste er, at han står i popcornboden, hvor han betages af nogle smarte dansepiger (så kom ikke og påstå, at han er kønsløs), så han ikke ser sig for og hælder for mange korn i gryden. Hele forlystelsesparken drukner i popcorn.
Tredje gang skal han sørge for fyrværkeri, og det går også rivegalt, da han er uforsigtig med en tændstik. Slutbilledet viser Anders på flugt fra parkens inspektør, som smider stumperne af intelligensprøven i hovedet på ham.
Det er en omvendt tre-trinsmodel: hvor helten klarer tre prøver i eventyrerne, og  tredje gang er lykkens gang, så dummer Anders sig tre gange, og tredje gang er katastrofens gang.

Eksperthistorierne.

Så er der den specielle type historier, som Barks opfandt, eksperthistorierne. Her har Anders  fundet en niche, hvor han kan noget og gør det  perfekt. Også i dem finder vi tre-trinsmodellen, men her går det som regel succesfuldt tre gange, tredje gang som lykkens gang. Men så kommer der en gang mere, som rammer hans svage punkt, og så sker katastrofen.
Klassikeren over dem alle er Anders And som regnmager i bladet fra september 1953, hvor han med sit regnpulver kan lave regn på bestilling. Han skaffer en bondemand regn, han skaffer regn til en have uden at gøre konens vasketøj vådt og han skaffer regn til en skov, der er ved at tørre ud. Men så kommer det svage punkt: jalousien. Da Fætter Højben tager på skovtur med Andersine, så stikker jalousiens grønøjede djævel ham bagi (bogstavelig talt), og i raseri laver han et forfærdeligt uvejr over skovtursgæsterne, det er så voldsomt, at det er lige ved at koste dem livet.
I en anden - 30/1963- er han nedrivningsekspert, der kan rive huse ned med sin kran og blykugle, og han udfører tre opgaver, der for hver gang bliver mere umulige. Den  sidste er et stort fort af beton, som det lykkes ham at sende ud i havet. Men fortet var beboet af en myg, der er gal over at have mistet sit hjem, så da Anders får en bestilling på et gammelt skur, så sætter den sig på et 1-tal, så det ligner et 7-tal med det resultat, at han river milliardærklubbens fine bygning ned.

Barks har rødder i de gamle eventyr, det er tydeligt nok, i disse historier ser vi tre-trinsmodellen, men tredje gang er blevet ulykkens gang. Kun i eksperthistorierne er det lykkens gang, men efter det kommer ekspertens fald.
Der kunne nævnes flere eksempler, men nogle skulle jeg jo vælge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid da gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål - ja, endda tilføjelser er velkomne.