onsdag

Joakim von And og julen 1 - Hans debuthistorie

Ingen tvivl, Joakim von And kan ikke fordrage julen, det ser man i adskillige julehistorier, der foregår i andeuniverset. Det kunne han ikke fra start af, for hans første fremtræden skete i en julehistorie, Christmas on Bear Mountain, dansk Jul på Bjørnebjerg, tegnet og fortalt af Carl Barks, udgivet i USA december 1947 og første gang på dansk i Anders And & Co. årgang 57 nr. 26 og 27 som fortsat serie. Her må man håbe, at folk dengang købte anden del, for det er først der, denne historie rigtig letter og bliver morsom.

Von And toner frem første gang

Fra Onkel Joakims første opdukken som gammel gnavpotte, der skumler over julen.
Historiens første side viser Anders og hans tre nevøer i dyb modfalden tilstand over deres økonomiske situation og den triste jul, der venter dem. En af nevøerne spørger så, om Onkel Joakim mon vil tænke venligt på dem, og på næstsidste billede på siden toner han så frem, en gammel, bitter gnavpotte, der hader den forestående højtid, hvor folk er så glade for hinanden. "Men jeg kan ikke fordrage folk, og folk kan ikke fordrage mig!" Denne replik synes at være lånt fra filmen It's a Wonderful Life med James Stewart, instrueret af Frank Capra. Den kom to år før Barkshistorien, og i den siges den samme replik næsten ordret af filmens skurk, der i lighed med Joakim er en gammel pengepuger.
I 1947, da den kom på amerikansk, har mange med det samme set, hvor inspirationen kom fra, for her er hans navn Scrooge McDuck. Fornavnet burde få klokkerne til at ringe: Dickens berømmelige juleeventyr om den gamle bitre gnier Scrooge, der kalder julen for humbug, synes de fattige da bare kunne dø, hvis de ikke vil bruge fattighusene og fængslerne, og tyranniserer sin fattige bogholder. Ingen tvivl om, hvor Barks har hentet ideen. På dette tidspunkt regnede han næppe med, at den rige onkel skulle blive en fast tilbagevendende figur, så han gjorde ikke meget for at forsvare ham og gav ham et navn, der tydeligt leder tanken hen på den klassiske julehistorie af Dickens.

Den balstyrige jul på Bjørnebjerg

Anders And påkøres af bjørn på rulleskøjter
Den gamle gnier finder ud af, at han da gerne vil have noget morskab, han vil se om hans tåbelige nevø Anders virkelig er en modig and, for en sådan and kunne han måske synes om. Så han stiller sig generøst an og inviterer via brev Anders og ungerne til at holde jul i sin hytte på Bjørnebjerg. Hans skjulte dagsorden er at troppe op i hytten iført bjørneskind og skræmme sin nevø. Som en streg i hans regning sner vejen til, så han må vente en dag med at have skæg, og i løbet af den ekstra dag dukker der rigtige bjørne op og sætter bjerghytten på den anden ende. Da Joakim dukker op og finder Anders liggende besvimet i armen på en sovende bjørn, tror han, at hans nevø ikke er spor bange og inviterer så sine fire slægtninge til at holde jul hjemme hos sig selv.

Den tidlige Joakim

Det er den tidlige Barks, ingen tvivl om det, Anders har fire knapper på matrostrøjen, et længere næb og er skrupforvirret og kujonagtig, ungerne er ikke udviklet til superbørn via grønspættekorpset, de er mindre børn, der vræler om at få et juletræ, og debutanten Joakim har ikke udviklet de forsonende træk, som han udviser i de senere historier. Han er usympatisk, gnaven og hans humor er som andre gnavpotters humor på andres bekostning.
Men hans holdning til julen forsvinder ikke, som vi skal se i kommende indlæg, for i en senere historie af Barks, trykt i Anders And & Co. 1963 nr. 51 (udgivet i USA januar samme år) siger han, at han ikke kan fordrage julen, han føler altid at folk venter, at han forærer dem noget. Han kunne godt tænke sig en julegave, en lille guldmine, men efter at han med et spark til en papirkurv har konstateret, at det er der ingen, der giver ham, peger han på en kalender og råber: "JUL! JUL! ÆHH ÆHH!!!" Så trods hans mere foronlige væsen i de senere historier, så er hans holdning til julen ikke ændret.
Hos den tidlige Barks var det endda ofte i julehistorierne han dukkede op igen og igen, se næste indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid da gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål - ja, endda tilføjelser er velkomne.