Joakim von And og julen 2 - Den tidlige Barks

I sidste indlæg handlede det om Joakims første opdukken, som netop var i julehistorien Jul på Bjørnebjerg i 1947. Hans amerikanske navn Scrooge har han netop fået af den grund med hentydning til Dickens' klassiske juleeventyr.
I den tidlige fase var det ofte i julehistorierne han dukkede op, i starten mest som biperson, oftest som i debuten lidt af en skurk. Ingen tvivl om, at han bibeholder den negative opfattelse af julen her, men han er også for det meste en gnavpotte som i debuten.

Brevet til julemanden

Dog kan han i disse tidlige historier bevæges til at give en gave, når det passer i hans kram - ellers er det jo nok det med at give gaver, som han på grund af sin nærighed ikke kan lide ved julen. En af de gode eksempler er historien Brevet til julemanden fra 1949, første gang på dansk i Den Store Anders And fra 1974, hvor Anders glemmer at poste ungernes brev til julemanden, hvor de ønsker sig en gravko. Han bliver flov og gør alt for at skaffe en til dem, om det så er at tigge Joakim om penge. Denne vil dog have æren selv og som man kender det fra mange andre historier er det med æren en af de ting, der kan få ham til at punge ud. Så han kommer selv med en gravko til ungerne, og historien når sit højdepunkt i et drabeligt slagsmål mellem de to gravkøer. Til sidst dukker Julemanden op med en legetøjsgravko til ungerne, det var jo det de mente. Kunne Anders og Joakim dog ikke have tænkt sig til det med ungernes alder? Naturligvis, men hvis de havde tænkt så logisk, så ville der ikke være kommet en historie. Det må siges, at den halter lidt. Men lad gå, den er festlig, og vi ser hvad der kan få den gamle gnier til at punge ud.

Prøv at gætte

Også i historien Prøv at gætte fra 1950. første gang på dansk i Juleparade, Solohæfte fra 1953, giver han ligefrem en gave. Ungerne ønsker sig brændende et samlesæt til jul, og Anders lover at give dem det, hvis de kan gætter hvad han ønsker sig. De gør alt for at få det opklaret og spørger både Joakim, Bedstemor And og Fætter Højben til råds. Alle disse, selv Joakim, bliver bløde og køber et samlesæt til dem, og de køber tre for at de ikke skal komme op at slås om det. Nu har ungerne imidlertid gættet rigtigt, og Anders køber så også tre til dem med det resultat, at de står med 12 sæt og kan bygge et gigantisk mekanisk rensdyr, som de tropper op hos Bedste med på historiens slutbillede. Trods sin nærighed kunne gamle von And dog bevæges. Det kan tages som et forvarsel om hans senere mere forsonlige karakter.

Jul i Pengeløse

Men i Jul i Pengeløse, 1952, første gang på dansk som solohæfte i 1954, er han skurken. Rip, Rap og Rup viser sig fra en moralsk side og arbejder på at skaffe penge til, at de fattige børn i Pengeløse kan få en god jul. De får hjælp af Andersine og en først lidt modstræbende Anders, der ikke ved hvad han skal stille op. Da han beder sin rige onkel om hjælp, får han skarpt afslag, Joakim vil sandelig ikke give penge til "et idiotisk unyttigt legetøjstog" som han udtrykker det. Han går dog med til at give penge til flæskesteg og rødkål, hvis Anders selv skaffer pengene til toget. Det går han ind på og får hjælp af Højbens held (et af de få eksempler på, at de to er gode venner).
Men som i en rigtig Dickens-historie får skurken sin velfortjente straf i form af, at bunden af pengetanken brister og alle pengene styrter i et stort sort hul, hvor det er umuligt at fiske dem op. På dette tidspunkt har Barks tydeligvis stadig været i tvivl om, hvorvidt Joakim skulle være en fast tilbagevendende person til evig tid, i de efterfølgende historier er det jo lidt svært at forstå, hvorfor han stadigvæk har en tank fyldt med penge, når han  på et tidligt tidspunkt blev ramt af den katastrofe.
Ungerne finder dog en hule, hvor de kan se ind til pengene og ved hjælp af "et unyttigt idiotisk legetøjstog" får de pengene ud, dog i så langsomt et tempo, at det vil vare mange år at få dem ud. De fattige børn i Pengeløse får en herlig jul, mens den gamle gnier ærgrer sig.
Ja, som i debutten er han lidt af en skurk endnu engang i en julehistorie, selv om han efterhånden har udviklet det udseende, som vi er blevet vant til at se. Også lige en julehistorie med alt hvad der hører til af sentimentalitet og lidt moral, men dog turneret med en ironi og humor, der får det til at glide ned.
Ja, Joakim dukker op i julehistorier meget ofte.
Som jeg nævnte i første indlæg bibeholder han sin negative opfattelse af julen, vi vender tilbage til det.
Næste indlæg