27. januar 2014

En besværlig fridag

Denne uge anbefaler jeg en historie, der egentlig har flere odds imod sig.

  1. Den blander universerne. Det er Andersine og Minnie Mouse fra henholdsvis andeuniverset og museuniverset, der optræder sammen. Det er ofte set, at man forsøger at blandet universerne i Disneyserierne, f. eks. at Sorteper dukker op som skurk i en andehistorie, eller at Pluto lige pludselig bliver fundet af Lille Ulv. Det får ofte historierne til at halte, fordi deres skaber ikke rigtig ved, hvordan figurerne skal opføre sig i forhold til hinanden.
  2. Dens to hovedfigurer, Andersine og Minnie, er lige præcis de to figurer, der er dårligst udviklede i deres respektive universer. Barks ærgrede sig lidt over, at han aldrig rigtig fik udviklet Andersine.
  3. Dens bygger på et meget spinkelt plot.
Alligevel fungerer den og er på sine præmisser læseværdig. Den var oprindelig fra et særhæfte udgivet af Dell Comics i 1961, hvor temaet er Show Boat, figurerne optræder på en teaterbåd, sat tilbage til en tid, hvor disse havde deres storhedstid på amerikanske floder, især Mississippi.
I denne historie er klædedragten også fra starten af det 20. århundrede. Den er tegnet af Tony Strobl, som der er delte meninger om blandt donaldister, men efter min mening har han sine lyse øjeblikke. Danske læsere så den i Anders And & Co. 30/1963, og i flere andre numre fra 62 og 63 har vi andre af disse teaterbådshistorier fra samme amerikanske temahæfte.
Udgangspunktet er enkelt: Minnie og Andersine optræder på teaterbåden og har en fridag, som de vil tilbringe i den lille flodby, hvor båden ligger lige nu. Det bliver ikke let som titlen antyder, for - som Andersine irriteret siger på sidste side - byen vrimler åbenbart med folk, der vil optræde på teaterbåden. Alle deres forsøg på at slappe af falder til jorden af det ene fjols efter det andet, der mener at have et talent. Først er det en mor, der vil have at hendes tvillinger skal optræde på båden, for de synger som engle. At dømme efter de Minnie og Andersines mimik skal vi vist være glade for, at tegneserien er et lydløst medium.
Så er der en købmand, der mener de mangler nogle gode vittigheder på teaterbåden og straks trakterer de to piger med vitser, der ville fryse til is på Grønland. Da de går på restaurant vil indehaveren absolut vise, at han kan jonglere, hvad han gør med æg, der knuses i hovederne på de to piger. Sådan bliver det ved og da de til sidst sætter sig ud på en mark uden for byen, skræmmes de af en skytte, der absolut vil vise hvor godt han skyder for at kunne optræde på teaterbåden med det. Da ender det med, at de to piger sætter sig på teaterbådens dæk og nyder deres madpakke i fred og ro.
Egentlig en spinkel handling, ja, men de bifigurer, der plager de to skuespillerinder, er bestemt herlige, deres tåbelighed er flere steder hovedrystende morsom.
Vi mærker ikke meget til de to kendte figurers normale personlighed. De kunne lige så godt være to andre piger end lige Minnie og Andersine. Måske er det netop derfor, at historien fungerer på sin egen præmis, der er ingen forvirring om, hvordan de skal opføre sig i forhold til hinanden, de er to almindelige piger, der holder fridag sammen, og det er så det. Historiens styrke er de tåbelige personer, som de udsættes for.
Er historien ikke et mesterværk, så kan den læses som et eksempel på, at selv historier med odds imod sig kan fungere.
Se tidligere anbefalinger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid da gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål - ja, endda tilføjelser er velkomne.